BØGEKILDE EQUESTRIAN REGLER

  • På Bøgekilde Equestrian forventer vi en ordentlig og venlig tone, at man hilser på hinanden og behandler hestene og hinanden respektfuldt. 
  • Tænk over hvordan du kan bidrage til et godt staldmiljø (giv et kompliment, hjælp en anden, giv et smil, lyt til en rytterkammerat, bag en kage, spred glæde, post et billede i staldgrupppen, lav et arrangement e.lign.). 
  • Tal pænt til og om andre - også når de ikke er der;-)
  • Hold orden overalt på ridecentret og sæt ting tilbage efter brug. Det smitter - til glæde for alle.
  • Håndvaske efterlades rene hver gang. 
  • Udstyr hænger pænt, når man forlader stalden. 
  • Hestepærer på staldgang, gangarealer og flisepladser samles op med det samme - ikke først efter endt ridetur. 
  • Når du kommer ind i hallen eller på en bane samles der klatter op. Både før og efter din ridetur, også selvom det ikke er din egen hests. Tilskuere og trænere samler løbende klatter op, når de er tilstede. 
  • Alle ryttere til hest skal bære ridehjelm. Også på stien rundt om foldene. Det er dels sikkert for dig selv, men det sender også et godt signal til unge ryttere. 
  • Gør opmærksom på, at du kommer ind i hallen ved at ringe på klokken eller på en bane med et “Jeg kommer ind” inden du trækker i porten eller rider ind på banen og afvent at rytteren tættest på indgangen giver et “ok” tilbage. 
  • Man må gerne ride i hallen eller på banerne, mens der er undervisning. Men tag hensyn til rytteren, som får undervisning. 
  • Ingen løse heste i ridehuset med mindre det er en svipser ifbm. liberty træning. 
  • Longering fortrinsvis på springbanen, og kun hvis man ikke er til gene for ryttere. Ingen longering på Ebbe/flod banen.
  • Vi ønsker at kunne stå inde for al undervisning og omgang med hestene på stedet, derfor er eventuelle eksterne trænere på stedet kun tilladt efter aftale med Jeanette.
  • Opsætning af spring efter aftale med Jeanette. 
  • Sluk luset, når du forlader stalde og ridehal. Undlad lys, når det ikke er nødvendigt. 
  • Smedeaffald i skraldespande - ikke i møddingsvogn/trillebøre.
  • Selvbetjening af wrap og foder er ikke tilladt. Snak med Jeanette, når der er brug for, at din hest bliver reguleret i foder. 
  • Hunde efter aftale med Jeanette. 
  • Rygning er ikke tilladt på hele Bøgekilde Equestrian, hverken i stalde, ridehus, rytterstue eller på udendørsarealer. 
  • Åbningstider 7-21 på hverdag og 7-20 i weekenden. Kommer du tidligere eller senere aftales dette med Jeanette.